Banner

Enneagrammet

Enneagrammet er et værktøj til beskrivelse af den menneskelige adfærd. Det indeholder ni grundlæggende persontyper, der hver især rummer nøglen til at øge selvindsigten.

Enneagrammet forklarer, hvorfor vi opfører os, som vi gør. Der findes kun ganske “overfladiske” forsøg på at teste sig frem til sin egen enneagramtype. I stedet for får man præsenteret typerne og finder så i dialogen frem til sin egen type.

Værktøjet er unikt på den måde, at det er meget enkelt at huske egen og andres typekvaliteter. Derudover rummer det så mange facetter, at når man først er startet på sin personlige udviklingsproces med dette værktøj, så opdager man hele tiden nye vinkler. På den måde udmærker enneagrammet sig til såvel individuel som til ledelses- og teamudvikling.