Banner

NEO PI-3

Testen er en af de bredest funderede personlighedstest på markedet. Den integrerer årtiers engelsk og amerikansk forskning i personlighed, og den bagvedliggende teori er den mest alment anerkendte inden for personlighedspsykologien og bliver kaldt ”The Big Five”. Den er videnskabeligt anerkendt og giver et meget grundigt og nuanceret billede af personen.

Testen måler på fem dimensioner:

  • neuroticisme: personens overordnede emotionelle reaktioner
  • ekstroversion: personens energiniveau og sociale behov
  • åbenhed: personens overordnede tilgang til forandringer
  • venlighed: personens sociale tilgang til andre mennesker
  • samvittighedsfuldhed: personens selvdisciplin og strukturering

Hvornår er testen relevant:

Testen kan bruges i forbindelse med rekruttering, hvor personligheden kan give afsæt for en forståelse af en medarbejders ressourcer og kompetencer. Herved kan man vurdere, om en person har de personlige kompetencer, som jobbet kræver. Ved rekruttering af leder kan man udbygge testen med en Primary Colours Leadership-rapport, som et godt redskab til at teste lederevner baseret på et solidt videnskabeligt grundlag.

Testen kan også give afsæt for ledelsesudvikling idet den kan bibringe en forståelse af egne ressourcer og kompetencer, og dermed også indsigt i egne udviklingsområder. Testen kan give et nyt perspektiv på adfærdsmønstre og et blik på hvordan man indgår i relationer. Der er mulighed for at udbygge med en Personal Insight-rapport, som kan læses på egen hånd af testpersonen. Udlevering af en fysisk rapport opfattes af testtager ofte som særdeles positivt i tillæg til den mundtlige tilbagemelding.